Startside   Danmark   Internationalt   Videnskabskritik   Alment

GEGENSTANDPUNKT

Home Page

Tidsskriftet GegenStandpunkt byder på marxistisk teori fire gange om året.

Nej, marxistisk kritik er ikke særligt tidssvarende! Men hvorfor skulle den også være det? Folk, der aldrig har villet have noget med marxismen at gøre, kan ganske vist i dag glæde sig over, at de lever helt op til tidsånden: Men hvorfor skulle det gøre indtryk på marxister og få dem til at komme på andre og mere moderne tanker? Når et skær af venstreorientering ikke længere vækker den store publikumsinteresse, og når der overalt på kloden hersker en helt anden ånd, som lejlighedstænkere indretter sig efter, betyder det så, at kapitalismen dermed er hævet over enhver kritik? Og bare fordi cheferne for visse øststater først havde reduceret kommunismen til en idealistisk frase og erstattet agitation med statssikkerhedstjenester og nu har lavet overgangen fra folkedemokrati til demokrati, fra den såkaldte planøkonomis forsøg på en forbedret kapitalisme til den rigtige kapitalisme, skal kritikere af det vestlige samfundssystem så betragte det som en grund til at holde kæft og hurtigst muligt lade sig omvende? Hvorfor skulle kritikerne af det sejrende system i det hele taget ønske at "svare" til en "tid", som de i enhver henseende anser for forkert og ødelæggende? Så er det da bedre at gennemarbejde og nedskrive de argumenter, som de har imod denne "tid".

Og nej, det er heller ikke særligt tilladt. Den frie retsstat tillader ikke, at der sås tvivl om det højere formål med dens magt eller om den markedsøkonomi, som den betjener. Dens argument mod kritik består i efterretningstjenester og Verfassungsschutz, som fra sag til sag bestemmer, hvornår udbredelsen af afvigende meninger går for vidt. Og når den beslutter sig til, at det er tilfældet, skrider den ind mod de mennesker, der repræsenterer den slags; fx via Berufsverbot, helt officielt eller den slags, der ville blive kaldt "undergravende personhetz" hvis det var foregået hos de tidligere kollegaer i DDRs Stasi. Det er let for staten at vinde denne kamp, så længe radikal kritik ikke vinder genklang hos de mennesker, hvis tjenester og lydighed også den borgerlige stat og kapitalen i al sin pragt er afhængige af. Især da der jo desuden står en hel offentlighed på vagt, en offentlighed, der er suveræn, når det gælder om at fordømme eller tie afvigende meninger ihjel. Men skulle kritikere af kapitalismen give sig selv mundkurv på af den grund og helt holde op med at tale om den borgerlige statsmagt og dens imperialistiske gerninger? Og nøjes med at læse letforståeligt vås?

Lederen i GEGENSTANDPUNKT 1/92

Efter den skændige afslutning på de socialistiske østlande har selv nationens kritiske hoveder frivilligt konkluderet: Vestens system er uovervindeligt - i økonomiske henseende er det alle alternativer overlegent, med hensyn til frihed er det i det hele taget enestående, og i det store og hele er det fredsommeligt. De vil højst kritisere det for, at det ikke gør nok for at sætte disse forbilledlige forhold igennem på verdensplan .... Men denne kompliment til den reelt eksisterende verdenskapitalisme inkluderer en lille forudsætning, som angår kriteriet for bedømmelsen: Kun hvis man slet ikke kender til andre interesser end dem, som er de bestemmende i dette samfund; kun hvis man slet ikke kender til andre problemer end dem, som opstår i denne verden og som varetages af den stat, der ikke uden grund er et voldsmonopol; og kun hvis man slet ikke anerkender andre succeskriterier end dem, der nu engang er de herskende i forretningernes og statsmagtens verden, kun da, kommer den mønstergyldige vestlige samfundsordens fortrin rigtigt til deres ret. Altså når man, omvendt, slet ikke kan få øje på nogen anden opgave for masserne her på kloden end at være nyttigt redskab for verdensøkonomien og for de nationer, der er ansvarlige for den - det skulle da lige være 'opgaven' som overflødige. At producere en umådelig rigdom, som et lille radikalt mindretal får enormt meget ud af, og at give det store flertal af folk leveforhold, hvor deres eneste livschance er at tjene andre menneskers ejendom, hvilket de til og med er nødt til at konkurrere om at få lov til: På det punkt er den demokratiske kapitalisme virkelig suveræn! Og den kan endnu mere: brødføde en hel stand af intellektuelle, der kan præsentere kapitalismen som den optimale "løsning" på utallige af "menneskehedens" problemer - af økonomisk, ordenspolitisk, moralsk og anden karakter. Når man ikke anskuer alt via denne metodiske partiskhed, så går glansen til gengæld hurtigt af frihedens sejrrige system. Så viser selve friheden sig at være et letgennemskueligt 'gode', fordi den rent faktisk på den ene side er en form for magtudøvelse og på den anden side er den billige selvbevidsthed hos dem, som magten går ud over. Så får den demokratiske regeringsform ikke komplimenter, bare fordi en del diktatorer er mere brutale - på samme måde som demokratierne med deres undtagelselove forbeholder sig retten til at være i krisesituationer. Og der er ingen solstrålehistorier om markedsøkomiens flotte leverancer til borgerne, men kun redegørelser om formålet med denne indretning: pengene og deres vækst, såvel som den belastning det er at tjene penge via arbejde. Selv den fred, som de ansvarlige verdensmagter vogter, tager sig mindre idyllisk ud og ligner mere mellemstatslige magt- og afpresningsrelationer, som folkene - usædvanligt demokratisk! - må undgælde for på deres nationers vegne. Og der bliver ikke meget andet tilbage af det brede udvalg af originelle verdensanskuelser end en grød af lige så velmenende som forfalskende omfortolkninger af verdensbegivenhederne, omfortolkninger, der er så idiotiske, at det ofte når smertegrænsen. Når Gegenstandpunkt-forlagets politiske kvartalstidsskrift kan byde på et par særdeles afvigende opfattelser og argumenter, så er det altså slet ikke på grund af et særligt ekstravagant standpunkt hos redaktionen. Forfatterne og redaktørerne er netop ikke interesseret i at betragte de behandlede "tidens temaer" på en ny, vittig og helt anderledes måde. Tidsskriftet GEGENSTANDPUNKT er interesseret i forklaringer. Og når forklaringerne er rigtige, så leverer de beviset på, at de virkelige forhold adskiller sig ikke så lidt fra det billede, som de professionelle eksperter inden for økonomi, politik og moral & verdensanskuelser præsenterer for sig selv og deres publikum. Da der er mange og hele tiden nye ting, der skal forklares og sættes på plads inden for dette område, udkommer tidsskriftet fire gange om året, selv om et behov for noget sådant ikke er blevet afdækket af en eneste markedsanalyse.

E-Mail: Mail-Adresse

Home Page